Går ned af gangen. Føler mig som nyfødt. Som om jeg aldrig har vidst hvordan man går, snakker eller elsker. Kan ikke finde plads til mig selv. Hvad skal jeg gøre? Jeg føler jeg falder, styrter sammen. Det er gået op for mig, hvor svært det har været det sidste stykke tid. Uden dig til at være der når jeg falder. Jeg kan ikke længere gå 2 skridt, uden at tænke, tænke på dig. Vende mig om på den anden side, mens jeg sover - uden at tænke på dig. Hvad skal jeg dog gøre?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar