Tæl stjernerne ....

For lidt over et år siden; mistede jeg min farfar. Før det vidste jeg ikke hvad det helt ville sige at savne, at føle et tomrum. Utroligt at et savn kan vokse, blive større. især til en person man ikke har haft nogen kontakt til det sidste halvandet år. Men det gør det, om det gør. For hver dag, nogen dage værre end andre. Men problemet er ligeså meget at jeg ikke kan forklare mit savn; mit savn til min ældste ven, min historiker, min elskede farfar. Det savn der ikke kan gøres noget ved. Men jeg gi'r dig en ledetråd, til hvor meget det cirka er - tæl stjernerne, tæl dem. De kan sammelignes med folk vi savner. De er alle unikke, alle noget helt specielt! Præcis som dem der er savnet.

Another week

Igår startede en ny uge, endnu en. Her er så lidt et bevis på hvor meget vi laver i timerne og det i mellem dem! :-)

Og skulle vi sove? Neeeeeej, en stod på film og roomiehygge!

Du fortjener et smil!

Jeg har brug for at snakke. Brug for at åbne op. Brug for at lade tankerne slippe ud. Jeg er målløs, har brug for ord, stavelser, sætninger. Brug for at vide hvad jeg skal sige, hvad jeg ikke skal sige. Brug for at vise at jeg tænker på jer, men hvordan … Jeg sender jer en tanke hver eneste dag; en tanke, en tåre, et smil og et kram hver især. En tanke om hvordan i har det; en tåre for hvad i udsættes for; et smil på jeres vej fordi jeg ved at et smil kan lyse hele ens dag op. Et kram fordi at i skal vide at i skal vide at i er så stærke, så ekstremt seje. Livet er ikke altid fair, det har jeg lært. Nogen bliver taget fra os alt for tidligt, og andre kan ikke gøre andet end blot se til. At være der for en person der har kræft, er ikke let; det tror jeg. Har dog ikke haft det tættere på end da jeg mistede min farfar til kræft for halvandet år siden; efter mange års sygdom. At vise sympati og give personen et smil, en skulder, et kram; er hverdagen. Men at vide evt. ikke at kunne gøre noget, klister et smil på, fortælle at alt nok skal gå, håbe på det bedste, frygte det værste.

Ordet kræft. Egentlig et passende navn på den sygdom; jeg har set folk blive stærkere, folk bryde sammen, men stadig kunne rejse sig op igen. Set folk vokse med opgaven om at ”overleve” at bekæmpe kræften. Folk få kræfter fra ingenting, opleve det de vil, se dem de vil, lære det de vil.

Jeg har altid troet på at der var en mening med alt, men må være ærlig at indrømme, at efter  kræft er kommet tættere og tættere ind på mit liv, min hverdag; er den tro forsvundet. Jeg kan for en gangs skyld ikke se en mening, en grund; kan ikke se hvorfor folk skal udsættes for den form for ”prøve”, den slags test. Uforståeligt, uforklarligt, pinefuldt. Lad folk blive stærkere, mere voksne på en anden måde; skån dem for det helvede; som jeg kun kan forestille mig det er. Jeg smiler til jer, smiler for jer. Tænker på jer, ønsker for jer.

 - Jeg havde brug for at snakke. Brug for at åbne op. Brug for at lade mine tanker slippe ud …

I'm back

Så er jeg tilbage - tilbage på Næsgaard. Havde godt nok en meget mærkelig følelse i fredags da Olivia og jeg låste døren til vores værelse. Men efter en god gang rengøring fradag og ha' sovet 2 timer ude i en skov - så var det meget dejligt at komme hjem til mor og far! Men der var ikke meget tid til at få en lille morfar eftersom Fie og Louise skulle komme til aftensmad - tror nok at Nanna fik sin længe ønsket pizza!!!! Mette Mortensen ventede dagen efter - meeeeeget laaaaaangt ude på landet! - Jeg troede at jeg boede langt ude, men det gør hun godt nok også! Vi hyggede os meget og hun havde lavet dessert til mig, var meget heldig! Endelig søndag, men skulle lige til noget familie tam tam inden jeg igen kunne sætte kursen imod banen for at hende Olivia og derefter til NE!!!!!!!!!! Dejligt at være "hjemme"!
... Vi har også startet "alm" skole i den her uge, det vil sige at nu er skolen for alvor begyndt. Jeg har haft matematik og engelsk af de sådan alm folkeskolefag - nøøøøjs, kan godt mærke at jeg ikke har gået i skole de sidste 3 måneder! Lige nu er der stilletime, havde egentlig lovet mig selv at jeg skulle lave matematik, men vil nu hellere stene com - det er ikke til at forstå vel?

NE

Så er jeg her endelig. Efter lang tids venten så er jeg elev på NE 11/12. Vi flyttede ind i går, og må indrømme at med alle mine ting, havde jeg frygtet lidt hvordan min roomie ville tage det med alle de tasker osv. Men fik heldigvis et dejligt værelse, og for at prale lidt er det med efterskolens største badeværelse - skøøønt! Kom til at bo sammen med Olivia fra Ringsted. Vi er lige netop nu kommet hjem fra vores første løbetime heroppe ... Jeg gennemførte, godt nok gik jeg også nogen gange, men jeg gennemførte. Og når man lige har fået et bad og lidt og drikke og sådan, så er den egentlig en ret fed følelse at har at man lige har gået/løbet 4,8 km :-))

Olivia og jeg

Nu kan de km bare komme an! Vi er klar!!!!!!!!

Vaaaans!!

Endelig - endelig er de vans mine!! Min søster kom hjem til mig igår; så hun kunne være med til at sætte mig af på efterskolen - dejligt! Og hvad endnu bedre var, at hun havde de meget efterspurgte vans med hjem til mig. Søster redder dagen igen!
Vi besluttede derefter at de skulle da ikke bare stå derhjemme og vente på at komme hen på efterskolen og blive brugt; næ nej. Så vi tog lige en tur på lysten - den sidste i år; og hørte lidt musik. Bandet Cider, hvor min søster har venner der spiller, spillede på klein. Det var meget koldt og vi kæmpede os igennem de sidste 3 timer af deres optræden ved hjælp af varm kakao og tæpper. Det var koldt, men også meget hyggeligt.

Dagen i dag har bestået af besøg hos bedsterne, de fantastisk mennesker. Først ned til farmor og derefter om til mormor og morfar. Og her til aften har jeg været ude og spise med mor, far og Julie; hvorefter Fie og Louise har været her og hjulpet med at pakke det sidste. Hold da op hvor er der meget, men ja kan undskylde mig selv med at jeg skal være der et år! Som starter i morgen, en ny start, nye mennesker og ikke mindst bo et nyt sted. I nat sover jeg for sidste gang i min seng, inden jeg er elev på NE 11/12.

Sov godt alle sammen!

GILLIAN!

 Bliver nød til at indrømme at jeg er kæmpe fan af Gillian her og ikke mindst hendes stil. Hun er helt sig selv og går i det hun selv synes om. Hvilket ikke gør hende og hendes tøj mindre fedt. Kunne jeg få alt hendes tøj for en million - ville jeg røve en bank. Helt sikkert en pige der er værd at få insp. fra!

Så skete det jo ...

Ja okay, jeg overgiver mig ... Jeg fik en blog. Vil advare på forhånd, om at den handler om min familie, venner og mig selv - så luk hellere siden ned hvis du ikke bryder dig om det :-))


Okaaaaaay. Der er lige det at jeg skal på efterskole på søndag ... Hvilket betyder, virkelig meget pakning og desværre så må Nanna her lade meget, rigtig meget af sit tøj blive hjemme. Det er sgu egentlig okay når man tænker på at jeg skal op og lære en masse nye mennesker at kende - spændende!!
Men det er godt nok også mærkeligt, der er nogen venner som jeg ikke helt ved hvornår jeg ser igen, og andre som jeg allerede savner selvom jeg lige har set dem og skal se nogen af dem igen i weekenden.
Men ja tro mig at jeg skal nok lave indlæg som i aldrig har set indlæg før, om hvad jeg kommer til at lave det næste år og hvad jeg har lavet - trust me! Så kan i læse det eller la' vær! :-D